Klinisk psykologi

I dag modtager jeg lige så mange kunder med private udfordringer. Kunderne er både børn, unge og voksne, individelle og par. Der er tale om alt fra mistrivsel på en arbejdsplads, børn der viser tegn på mistrivsel efter forældrenes skilsmisse til den unge, der har eksamensangst eller er forvirret over studievalg eller karriereretning.

Arbejdsområde

  • Sorgbearbejdning
  • Krisehåndtering
  • Angst
  • Skilsmisse
  • Børn og unge
  • Depression
  • Konflikthåndtering
  • Karriereovervejelser
  • Stress

Eksempler på arbejdsopgaver

5 årig piges vrede og frustration

En lille pige på 5 år skaber uro og modstand omkring sig i børnehaven og privat. Hun begynder at slå sig selv og viser mange tegn på mistrivsel, potentiel selvskader. Jeg bliver koblet på. Den lille pige åbner hurtigt op omkring sin sorg over at have mistet kontakten til sin far, som hun ikke tror elsker hende. Hun opfatter sig selv som ikke-værd at elske og får sin vrede og frustration ud i forhold til sine omgivelser, som trækker sig fra hende og derved bekræfter hende negativt. Vi laver tegneterapi og får vendt hendes tanker og opfattelser, så hun ikke længere har brug for kampen og får nogle teknikker til at håndtere sin frustration og sorg. Hun får ro på og lærer, at det hjælper at tale om tingene.

Ordblind og eksamensangst

En ung kvinde er ordblind og lider af eksamensangst. Vi taler om hendes præstationsangst og årsagen til den. Efterfølgende gennemfører hun 6 eksamener på universitet uden problemer og opnår en størrer tro på sig selv og sine egne evner. Generelt stiger både hendes selvværd og selvtillid i løbet af denne process til et højere niveau.

Stress i arbejdslivet med mere...

En ung kvinde bliver henvist til mig fra sin arbejdsplads i forbindelse med en sygemelding pga stress. Hun bliver efterfølgende opsagt fra sit job, hvorefter manden bliver afsløret i utroskab og forlader hende. Jeg følger hende i alle faserne og støtter hende i processen med at komme igennem afskedigelse og skilsmisse, tage godt hånd om sine to små børn og komme positivt videre med sit liv, arbejdsliv og kærlighedsliv. Jeg taler med hendes små børn på 6 og 9 år, der begge har mange tanker, de går alene med i forsøget på at beskytte deres forældre. I dag fungerer alle tre meget fint og kvinden har gennemlevet en stor, personlig udvikling, der har gjort hende stærkere trods modgangen.

Arbejdsområde

  • Sorgbearbejdning
  • Krisehåndtering
  • Angst
  • Skilsmisse
  • Børn og unge
  • Depression
  • Konflikthåndtering
  • Karriereovervejelser
  • Stress